Indkaldelse til GENERALFORSAMLING
Kauslunde Badminton
TORSDAG DEN 20. MARTS 2025 kl 18.30 i
Hyllehøjhallens forhal.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest torsdag den 13. marts 2025.
Skal sendes til formand Willy Haubro Jensen, mail : willyogruth@gmail.com
mvh
Bestyrelsen
Udgivet 19-02-2025
BERETNING TIL GENERALFORSAMLINGEN DEN 20/3 2025
Sæsonen har forløbet som bestyrelsen har forventet. Vi har dog haft nogle ledige baner især onsdag. Muligheden for at fylde hullerne ud til næste sæson kunne være en opgave for den kommende bestyrelse, man kunne evt. overveje det nye pickleball som et nyt tiltag på nogle af de ledige baner.
Vi har haft et konstruktivt samarbejde med med skolens personale og Fritidsforvaltningen i Middelfart Kommune. Vi har blandt andet haft en dialog omkring oprydning i cafeområdet efter endt træning. Hvor diverse dåser m.m. skal puttes i sække og afleveres på genbrugsområdet ved P pladsen.
Vores nytårsturnering i januar har også denne gang været en succes med mange deltagere, vi har nu haft den i så mange sæsoner, at den nu kan betragtes som en tradition.
ØKONOMI
Kontingent er stadig på samme niveau, så ingen inflation her, og vi er stadig den billigste badminton klub i Middelfart Kommune. Med et overskud på omkring 13.000 kr. og en egenkapital på ca. 175,000 kr. har klubben et solidt grundlag for fremtiden.
FÆLLESTRÆNING
En rigtig glædelig nyhed: VI ER BLEVET FLERE SPILLERE TIL FÆLLESTRÆNINGEN OM TORSDAGEN. Det har blandt andet betydet, at der er færre aflysninger, og at spillets kvalitet er blevet hævet, da de nye bringer deres kvaliteter ind i spillet på banen.
Til sidst vil jeg godt benytte lejligheden til at takke bestyrelsens øvrige medlemmer for et godt samarbejde i sæsonen 2024
FORMAND: WILLY HAUBRO JENSEN
Beretning fra generalforsamlingen :
KAUSLUNDE BADMINTON
GENERALFORSAMLING
TORSDAG DEN 20. MARTS 2025 KL. 18.50
I HYLLEHØJHALLEN
DAGSORDEN
Bjarne blev valgt. Han kunne konstatere at generalforsamlingen var lovlig varslet på hjemmesiden den 19/2 og opslag i hallen.
Se beretningen på vedhæftet fil. Beretningen blev godkendt, med en bemærkning om, at der gives besked til onsdagsspillerne angående manglende oprydning.
Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.
Se vedhæftede forslag. Der var uoverensstemmelse mellem vedtægterne og praksis i forbindelse med valgperioderne. Forslaget blev vedtaget.
Carl Jørgen, Else og Gitte genvalgt.
Der blev foreslået, at bestyrelsen hyrer et par instruktører et par gange om året til tilbyde instruktion. Pickleball bør introduceres/igangsættes. Der ønskes nye brusehoveder og nye vandhaner. Derudover ønskes fejekoste i hallen til at fjerne støv/grus.
Referat: Bjarne Larsen